|
Om Sønderborg Rideklub
Sønderborg Rideklub har eksisteret siden 1928. Oprindelig holdt klubben til i staldene på ringriderpladsen i Sønderborg. I sommeren år 2000 blev der bygget et nyt ridecenter i Huholt med nogle topmoderne faciliteter, der lever op til de kravene om høj dyrevelfærd. Den store ridehal indeholder en af Danmarks største indendørs ridebaner. Der er plads til 86 heste og ponyer. Klubben har 12 elevheste til undervisning af både børn og voksne, der ønsker at komme i gang med ridesport.
Udendørs er der 14 folde, en stor udendørs springbane, med vandgrav og tørgrav. Udendørs dressurbaner findes kun i begrænset omfang, men er under planlægning. Sønderborg Rideklub har i dag ca. 350 medlemmer.
Sønderborg Rideklub har nu haft til huse i Sønderborg Ridecenter i10 år. Indendørs byder Ridecentret på fantastiske muligheder, men udendørs har der aldrig været økonomi til at færdiggøre det samlede projekt. SØR’s Venner søger derfor gennem fonde yderligere midler til blandt andet at færdiggøre de udendørs faciliteter:
• Indhegning af spring bane og forbedring af bund • Indhegning af udendørs dressurbane • Færdiggørelse af anden udendørs dressurbane |