www.sonderborg-rideklub.dk

    Nyhed                                        

 

 

Sadler og hovedtøj samt dele dertil, som du ikke længere har brug for,

kan du give til et godt formål.

Elevhestene har altid brug for et større udvalg af udstyr.

Henv. elevskolen@sonderborg-rideklub.dk

 

Nyhed

 


Elevskole

Holdundervisning i lille hal (elevundervisning)        (Dagligt kl. 14.00 – 20.00)

Holdundervisning er både for børn og voksne.

Lektionerne er på 60 minutter, hvor de første 10-15 minutter bruges til at skridte hesten varm og hjælp til opsadling. Undervisnings timen kan bl.a. indeholde alm. ride undervisning, læren om hesten og dens røgt og pleje. De sidste 10 minutter af undervisningen bruges til at skridte hesten af.

De første og sidste 10 min. af timen, hjælper underviseren de næste ryttere med tildeling af heste og evt. hjælp til opsadling. Det er også her underviseren evt. har tid til en snak omkring ridning.

Inden for det første ½ år, skal man som rytter (og gerne forælder) have deltaget i ryttermærke 1 undervisningen.

Fælles for alt ridning

Man kan ikke gå til ridning uden forældre opbakning og forælder hjælp.

Det er vigtigt, at forældrene sørger for at møde op i god tid før holdene, så de kan hjælpe med at sadle op, for når man går til ridning skal man selv ordne hesten/ponyen. Til at begynde med skal man nok få hjælp til at strigle, sadle op og lægge hovedtøj på, men efterhånden må man lære det selv.

At ordne en hest/pony vil sige, at man strigler den, renser hovene – alle 4, man lægger sadel på og til sidst lægger man hovedtøj på. Inden man forlader staldgangen fejer man ”affaldet” fra hesten ind i dens egen boks, aldrig ind til en anden. Varighed 15-30 min.

Efter undervisningen skal hesten sadles af, hovedtøjet tages af og biddet skylles. Sadlen hænges i sadelrummet og hovedtøjet/trensen hænges på plads, hesten strigles og hovene renses.

Til at begynde med kan det godt virke forvirrende, og du er måske en lille smule bange for hesten/ponyen, men du kommer til at lære det hurtigere end du tror.

Udstyr

Det allervigtigste er at have en godkendt ridehjelm. En cykelhjelm kan bruges i starten, men det anbefales stærkt, at der anskaffes en sikkerhedsridehjelm.

Man kan ride i gummistøvler med en lille hæl, hvis man ingen ridestøvler har. En børste, et træktov og en hovrenser er et absolut minimum man skal bruge, disse kan også lånes i starten. Senere må man selv anskaffe disse ting, spørg ridelæren, hvad der er nødvendigt.

Når du skal til at anskaffe udstyr, kan det godt betale sig at kigge på opslagstavlen ved kontoret, der kan af og til købes pæne brugte ting til billige priser fra andre ryttere.


Sponsorer


Sønderborg Rideklub • Huholt 17 A • 6400  Sønderborg • Tlf.: 74 43 50 49 • SEnr.: 31 37 38 16 • Nordea Bank kto.: 2720 8128677454

Hjem
Priser

Part elevhest

Holdtider

Ryttermærker
Ponytræk

Leder elevskole